| Indien er et på mange måder farverigt land, både når det drejer sig om kultur, landskaber og ikke mindst mennesker. Til dette foredrag har jeg udvalgt 300 af mine bedste billeder, som bliver præsenteret ved en særlig "fade infade out" teknik, sideløbende med et dertil fremstillet lyd"bånd". Publikum bliver, for en halvanden time, hensat i en anden verden fyldt med farver og lyde - langt fra dagligdagens rutine. Indien er et spændende land og inderne er meget åbne overfor fremmede, så foredraget indeholder mange historier og humoristiske indslag fra mine mange ophold der, alt sammen indslag der gør oplevelsen rigere. God fornøjelse! Lysbilledshowet er blevet vist med stor success til forskellige forsamlinger i biblioteker, gymnasier, aftenskoler, Ældresagen og diverse firmaer. For ikke at rose mig selv vil jeg tillade mig at citere et par udtalelser fra forskellige arrangører: " Yadid har gode øjne. Jeg kan se det når jeg taler med ham. De fortæller at han vil mig det godt. Men han har også gode øjne der ser godt og ører, der hører godt. Øjne og ører, der kan opleve farver, lys og skygge, det enkle og det mangfoldige, det storslåede og det fattige, kærlighed og had. Derfor kan Yadid tage billeder og sætte lyd til, der giver tilskueren en oplevelse og indlevelse, der får omverdenen og hverdagen til at forsvinde, som giver glæde og håb. Sagt kort Yadids Indien i fest og farver er en eksistentiel oplevelse. Grib den. Det er kunst. -Tak for en dejlig fredag formiddag. Stig Rosendahl, AOF Herlev. "Tønder Gymnasium og HF har haft besøg af Yadid Levy’s dias-foredrag om Indien. Anledningen hertil var et fælles kulturelt project for afgangsklasserne om dette mystiske og fremmedartede land. Yadid’s præsentation af, og indføring i den Indiske religiøse og sociale mystik, blev stærkt understreget og fremhævet af aldeles fantastiske fotos.... Billeder, som er ren guf for øjet! Det samlede foredrag virkede som en kolossal appetitvækker for eleverne.... og for en gammel lektor med mange ophold i Indien bag sig, som en påmindelse at komme afsted igen! Yadid Levy anbefales kraftigt til flittig brug!" Helge Kruger Tønder gymnasium
Hjem | Referencer | Info | Om Yadid |